Cookieregler

Nominerede

2018

Årets Kvindelige Hovedrolle
  • Natalí Vallespir Sand, Så længe mit hjerte slår, Odense Teater
    Juryens motivation: I Så længe mit hjerte slår spillede Natalí Vallespir Sand sygeplejersken med det store hjerte og med barndommens minder om Giro 413. En fortumlet forelsket Florence Nightingale, æggende sensuel og indestængt rasende. Hun havde letheden og elegancen – og en charmerende, sødmefuld kølighed. Hun er indbegrebet af en moderne lystspilskuespiller.
     
  • Ina-Miriam Rosenbaum, JOB – et enkelt menneske, Off Off/Produktion
    Juryens motivation: Ina-Miriam Rosenbaum spillede alle personerne i denne brændende forestilling om den evige jøde og eksilets rodløshed. Klagende, tiggende, bedende, jublende. Hendes talende ansigt, præcise bevægelser og eminente musikalitet sugede os ind i den fattige russiske landsby og indvandrerslummen i New York – og ind i hjertet på det evigt splittede menneske.
     
  • Danica Curcic, Jeanne d’Arc, Republique
    Juryens motivation: Fra uskyldigt pigesind til frådende hærfører med en stemme af krystal og fortættet energi. Sådan var Danica Curcic, da hun forvandlede sig selv til Jeanne d’Arc. Hun udtrykte sig gennem sin skuespillerkrop i en koreografi, hvor hver eneste armbevægelse demonstrerede hendes hengivelse til sin tro og sin sag: at frelse Frankrig og følge Guds kald.
Årets Mandlige Hovedrolle
  • Paw Henriksen, Mig og Tyson, Teater Grob
    Juryens motivation: Paw Henriksen foretog en overraskende udviklingsrejse fra småkriminel gadedreng til pæn fyr i jakkesæt – og til sej banan med bar overkrop. Han løftede modigt sin egen barndoms bokserdrømme op til en ægte og genkendelig fortælling om at kæmpe for at acceptere, at de færreste kan blive en Tyson. I stedet blev han en Paw, der skabte et KAPAW af en præstation.
     
  • Morten Burian, Rocky!, Husets Teater 
    Juryens motivation: Mere aggressivt kan en mand næppe optræde på en scene. Her fik alle de rigtige meninger og det pæne teaterpublikum én lige i smasken! I genfortællingen af boksefilmen Rocky tegner Morten Burian et råt portræt af den hvide taber i dagens Danmark – tilsat dinglende svinekroppe, kødkroge og spande af blod. Og en helvedes masse grænseoverskridende karisma.
     
  • Elliott Crosset Hove, Hamlet, Vendsyssel Teater
    Juryens motivation: Tilskuerne blev Hamlets fortrolige, da Elliott Crosset Hove stod sitrende som en handlekraftig og begavet Hamlet – klogt manipulerende og oprigtigt forelsket i Ofelia. Han talte til os, som om Shakespeares ord var hans egne tanker. Han dirrede med dét nærvær, der er helt hans eget. At være eller ikke – Elliott Crosset Hove var en Hamlet, der blev vores ven.
Årets Kvindelige Ensemblerolle
  • Karin Bang Heinemeier, Drømme om noget andet, Teater Hund & Co.
    Juryens motivation: Sognebørnene sad i kø i Københavns nordvestkvarter for at vente på Karin Bang Heinemeiers livstrætte præst. Øjeblikket efter spillede hun junkien, der mest trængte til et kram i sin frysende ensomhed. Hun svingede suverænt mellem storbyens eksistenser – uforfængeligt og nøgent med fascinerende og rablende uforudsigelighed i kroppen. Hun kunne det hele!
     
  • Kirsten Olesen, Frøken Julie, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Kirsten Olesen gjorde Strindbergs kokkepige til et resigneret spøgelse, der pludselig eksploderede af årtiers selvretfærdig frustration. Hun rettede på sin tynde fletning og gned sig op ad kakkelovnen – og sendte et stolt og fordømmende blik på sin bedrageriske forlovede og den faldne frøken. Hun spredte tavshedens gift og fyldte hele scenen.
     
  • Betty Glosted, Catch Me if You Can, Odense Teater
    Juryens motivation: Vampet og mandeglad trådte Betty Glosted ind på scenen som kvinde i sin næstbedste alder, på jagt efter en svigersøn med potentiale. Hendes komiske karakterarbejde var i særklasse. Hun lokkede latter ud af hver en stavelse – og pointer ud af hvert et blik. Det var ikke bare svigersønnen, hun lagde ned med sin beregnende charme. Hun væltede hele salen.
Årets Mandlige Ensemblerolle
  • Jesper Riefensthal, Erasmus Montanus, Bornholms Teater og Komedien hvor alt går galt, Folketeatret
    Juryens motivation: Jesper Riefensthal lyste i forunderlige og vidt forskellige portrætter. I Erasmus Montanus var han både den sindigt snusfornuftige lillebror Jacob og en selvglad landbetjent med marmorkage i den ene hånd og citronmåne i den anden. Og i Komedien hvor alt går galt var han en henrivende idiot af en frikadelle-skuespiller. Imponerende underdrevet præcisionskomik.
     
  • Jørgen Bing, Hamlet, Vendsyssel Teater
    Juryens motivation: Her var en menneskelig Polonius. Borte var al naragtighed i en rolle, der ellers let inviterer til karikatur. Jørgen Bing var oprigtigt bekymret for sine børn, Ofelia og Laertes, mens han udfyldte rollen som kongens emsige rådgiver med slesk lefleri og pedantisk bedreviden. En spindoktor af den gamle skole med skarp diktion og melodisk stemmeføring.
     
  • Ole Lemmeke, Revisoren, Nørrebro Teater
    Juryens motivation: Ole Lemmekes borgmester var et pragtstudie i sydende raseri og befippelse. I denne russiske klassiker var han en bidsk terrier, der sparkede nedad, og en gudsbenådet fedterøv, der slikkede opad. Han var kronisk angst for at blive afsløret i sin korrupte embedsførelse – kropsligt elegant og vokalt virtuost. Et højaktuelt snylterportræt af de sjældne.
Årets Danser
  • Jón Axel Fransson, Farlige forbindelser og Spar dame, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Jón Axel Fransson er en af de sjældne dansere, der forener blændende teknik med scenisk nærvær. Han var magnetisk spiddende i blikket som dæmonisk forfører i Farlige forbindelser, og han strålede af renfærdig og oprigtig forelskelse som den unge officer i Spar dame. Han har både en selvfølgelig autoritet og en dramatisk poesi. Han lyser på scenen!
     
  • Csongor Szabó, Tales of a Nordic Mind Don’t Leave Me Alone, Dansk Danseteater
    Juryens motivation: Csongor Szabó skabte et hypnotisk sjæledrama om en mand og hans mareridtsdæmoner. Foran, over og under et skrivebord gled og krummede han sig organisk i et ekspressivt portræt, der greb tilskueren og blev umiddelbart forståeligt. Med hurtige muskler og udholdenhed forenede han dynamikken fra den moderne dans med alvoren i det klassiske balletdrama.
     
  • Ida Praetorius, Spar dame, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Ida Praetorius dansede med uskyldsrent hjerte og skræmte blikke som den ulykkeligt forelskede pige i Spar dame. Hendes dans var psykologisk gennemsigtig – alle bevægelser var følelsesægte og sørgmodigt smukke. Hun brillerede med voldsomme løft og lynhurtige spring, men balletteknikken blev usynlig. Det var kun smertedramaet, der stod tilbage.
Årets Sanger
  • Magnus Vigilius, Valkyrien, Den Ny Opera
    Juryens motivation: Her var han – helten, der trak sværdet ud af asketræets stamme og lod forårets lys strømme ind. I et intenst kammerspil mødtes tvillingeparret, bror og søster, og forelskede sig intetanende med sigende blikke og talende bevægelser. Med Magnus Vigilius har Danmark fået en ny Wagner-tenor med stor stemmepragt og lige så stor psykologisk indlevelse.
     
  • Xenia Lach-Nielsen, Chess – The Musical, Chess 2018
    Juryens motivation: Da Xenia Lach-Nielsen sang den sidste hjerteskærende tone i Chess, fløj publikum op af begejstring. Da hendes Florence indså, at hun måtte vælge mellem amerikaneren og russeren, fik hendes stemme den vildeste klang af skrøbelighed. Hendes krop dirrede, som om hun fik elektrisk stød af sin egen sang. Her var en skakdronning, der satte alle andre mat.
     
  • Jullie Hjetland, Troen og ingen, Teatret Svalegangen
    Juryens motivation: Finurligt dukkede hun op som irriterende telefonsælger bag en mur af flyttekasser. Men snart forvandlede hun sig som en kamæleon til en mytisk sanger, der bar al smerte over urimelig død i en helt almindelig fodgængerovergang. Jullie Hjetlands magnetiske udstråling og vokale overskud forstærkede sorgen i Søren Huss’ sange. Funklende og livsbekræftende.
Årets Instruktør
  • Rolf Heim, Festen, Republique
    Juryens motivation: Tilskuernes sanser blev pirret, og kvalmen voksede, efterhånden som gourmetmenuen blev serveret sammen med familietraumerne. Rolf Heims originale instruktørgreb på Festen gjorde tilskueren til medvidner i den utilgivelige incest – med vandren fra det veldækkede bord til hustruens havestue og barneværelsets hemmelighed. Foruroligende – og ækelt velsmagende.
     
  • Jacob Schjødt, Hamlet, Vendsyssel Teater
    Juryens motivation: I sin klare og begavede fortolkning af Hamlet lod Jacob Schjødt tilskueren få øjenkontakt med den plagede prins. Vi blev Hamlets fortrolige, som om han ventede, at vi ville svare på hans spørgsmål. Vi kunne fysisk mærke familiens og magthavernes tvang – takket være et overbevisende iscenesættelsesgreb, der åbnede sjældent synlige rum i tragedien.
     
  • Tue Biering, Rocky!, Husets Teater – Silent Zone, CPH Opera Festival – Aftenlandet, Aalborg Teater – Misundelse, Republique – Landet uden drømme, Eventministeriet og Fix&Foxy
    Juryens motivation: Sæsonens mest alsidige instruktør hedder Tue Biering. Uforfærdet kaster han sig ud i monologer, operaer, flygtningedramaer, svinekampe og andre skræmmebilleder – vredt og provokerende og samtidig tillidsvækkende. For Tue Biering er teatret også betroelsernes sted. Han involverer os fysisk og psykisk i grænsesøgende emner og teaterformer – evigt nysgerrig.
Årets Scenedesign
  • Marie í Dali, Valkyrien, Den Ny Opera
    Juryens motivation: Krigere vogtede den ensomme kvinde i hjemmets gråkolde fængsel. Det store asketræ sprækkede, da helten fandt sit sværd. Forårets lys strømmede ind. Hvidt og blændende smukt. Til slut sov valkyrien, skærmet af skræmmende ild. Rygende rødt var hendes fængsel på klippen. Valkyrien er set før, men Marie í Dalis sceniske vision er blandt de stærkeste.
     
  • Christian Albrechtsen (scenografi og kostumer), Mathias Hersland (lysdesign), Lyden af de skuldre vi står på, Aarhus Teater
    Juryens motivation: Her blev den danske sangskat visualiseret i farvemættede scenerier, der aldrig overskyggede ord og melodi. Allersmukkeststod det glødende blomstertræ, den gigantiske sølvkugle og kæmpevæggen af glimtende ismetal – befolket med almuebønder, dansende snebolde, trompetspillende hyben og enorme englefjæs. Billedmagisk teaterkoncert om os i Danmark.
     
  • Ida Grarup Nielsen, Silent Zone, CPH Opera Festival
    Juryens motivation: Parcelhusets ydervægge var skrællet af, så den vandrende tilskuer nyfigent kiggede ind i den ødelagte familie. Silent Zone var incest og selvbedrag i de klinisk hvide rum – fra børneværelsets køjesenge til køkkenets ulækre morgenmad. Havregryn og juice blev til opkast, en slimet plet på den hvide idyl. Og vi blev voyeurer i tavshedens zone. 
Årets Dramatiker
  • Hassan Preisler, Martyren Munk, Det Flydende Teater og Teatergrad
    Juryens motivation: Hassan Preislers portræt af Kaj Munk løftede digterpræstens dilemma om frihed og højredrejning i 1930’erne ind i vores egen tid – i en stærk blanding af fiktion og Munks egne ord fra taler og dagbøger. Replikkerne blev spiddet mellem idealer og handling i en stærk og rørende tekst, der talte direkte til troen og tvivlen i vores hjerte. Som Munk selv.
     
  • Line Mørkeby, Jeg løber, Systemet og Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: En blog, en bog, en barsk virkelighed. Om en familie, der mister sin lille datter – og om en far, der løber fra sorgen. Dramatikeren Line Mørkeby omsatte med journalistisk tæft faderens hverdagsord til et smerteligt og fysisk mindedigt, hvor sprogets rytme, gentagelsens besværgelser og skuespillerens trampende fødder på forunderlig vis smeltede sammen.     
       
  • Julie Maj Jakobsen, Aftenlandet, Aalborg Teater
    Juryens motivation: Aftenlandet rummede poesien, desperationen, volden, medfølelsen, frygten og afmagten i Julie Maj Jacobsens begavede konfrontation mellem os på den rigtige side af glasdørene, og flygtningene, der stod udenfor på den anden side. Der sad vi, og der stod de fremmede – midt i en legende og bidsk tekst om et af tidens allermest brændende spørgsmål.
Årets Børne-/ Ungdomsforestilling
  • Knud Romers ABC, BaggårdTeatret, Den Fynske Opera, sART Danseteater
    Juryens motivation: Bogstaverne fik deres eget uforudsigelige liv i Knud Romers ABC. Her var en girafsangerinde, der var stærk som en bjørn. Hun løftede rundt på en muskeldanser med flamencoarme, mens en trækbasun brølede, og silhuetter fra en petroleumsfarvet savanne nynnede drilsk. Børnenes sanser blev kildet. Hør bare her: ’Elefanten blev for tyk / og punkteret af en myg’.
     
  • Fucking Åmål, Hils din mor og Teater Vestvolden 
    Juryens motivation: Teenagelivets dilemmaer havde ingen mulighed for at gemme sig i denne ubarmhjertigt lyserøde teaterforestilling for tre turboskuespillere med hidsige rolleskift. Er du hetero eller homo? Er dine forældre pylrede eller ligeglade? Og lyver du over for din bedste veninde? Fucking Åmål viste det hele – med ærlighed og fortrydelsesøjne og bankende hjerter.
     
  • Historien om huset, der blev til en prik, Teatret Gruppe 38
    Juryens motivation: Teaterkvinden Bodil Alling strålede igen med sin karismatiske stemme. Denne forestilling handlede om en pige, der blev så vred over at være blevet snydt for et jordbær, at hun løb hjemmefra. Fortalt som dukketeater uden dukker – med foruroligende skygger, der også fik tilskueren til at drømme om at løbe væk. Helt derhen, hvor et hus bliver til en prik.
Årets Musical / Musikteater
  • Så længe mit hjerte slår, Odense Teater
    Juryens motivation: Her var en bittersød lægeroman spædet op med Giro 413. Så længe mit hjerte slår var formfuldendt og rørende – med ’Lille sommerfugl’ og ’Rør ved mig’ løftet ind i vores tid, imponerende fri for sentimentalitet og ironi. Denne musical handlede om en omsorgsfuld sygeplejerske, som glemmer sig selv. Indtil pludselig en dag … For skibet skal sejle i nat!
     
  • Lyden af de skuldre vi står på, Aarhus Teater
    Juryens motivation: Hvor var det dog befriende, at Aarhus Teater turde sætte den danske sangskat på scenen i en tid, hvor fædrelandsfølelsen er til voldsom debat. Her troede man virkelig på de gamle, stærke salmeord, der snart var svøbt i øresmigrende pop, snart i rislende oratoriebrus – indrammet af fabulerende scenebilleder. En sjældent vellykket teaterkoncert.
     
  • En smule i overkanten, PLATT-FORM og Betty Nansen Teatret
    Juryens motivation: Guldrandet komik kan man ikke få nok af. Og det var netop, hvad PLATT-FORMs gnistrende veloplagte og ædende onde trio gav os. Svirp til højre og venstre – og ikke mindst til hinanden. Om kærester og sociale medier, om klimaet og lønforskelle og selvfølgelig om sexchikane – serveret med afvæbnende smil og politisk bid i en gennemmusikalsk himmerigsmundfuld.
Årets Opera
  • Valkyrien, Den Ny Opera
    Juryens motivation: Var det Tjekhov eller Strindberg? Det skulle man næsten tro, for Wagners mytologiske helte blev til mennesker af kød og blod i Esbjerg, hvor bror og søster forelskede sig i hinanden i etpsykologisk kammerspil af reneste karat. Vi følte med dem, vi følte med overguden Wotan – og vi følte med valkyrien, der blev forstødt til klippen af ild.
     
  • Brødre, Den Jyske Opera
    Juryens motivation: Som en græsk tragedie oprulledes dramaet om den hjemvendte soldat, der er ødelagt af krigen for altid. Korets kommentarer stod som mejslet i et monument af marmor, og ubesværet gik vi fra fangekælderen i Afghanistan til velfærdsnormalitetens uforstående fængsel. En stærk, moderne opera, der taler lige ind i vores hjerter – og lige ind i vores tid.
     
  • Silent Zone, CPH Opera Festival
    Juryens motivation: Hvileløst gik vi rundt og kiggede ind i operaens parcelhus til sangerne og musikerne i hver deres rum for at opsnuse historien om en incestramt familie. Stærke offerbørn gjorde indtryk sammen med et børnekor i hvidt. Overgreb blev oprullet, og tavsheden blev brudt i et klimaks af slagtøj, morgenmad, opkast og jord. Det var knugende kammeropera i nyt format.
Årets Danseforestilling
  • X-mythologies, Black Box Dance Company og Recoil Performance Group
    Juryens motivation: Anisettes inciterende stemme hviskede energi ind i de unge danseres kroppe, der bølgede som mytiske væsner med fuglefjer. Tina Tarpgaards koreografi bugtede sig, som om spark og rul kom fra en kropsligt nedarvet erindring om urtid og kamplyst. Danserne sprang op på ryggen af hinanden – besatte af en urdrift efter at overleve: Det var betagende Black Box.
     
  • Spar dame, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Begær og poesi kæmpede heftigt i Liam Scarletts ballet over Pusjkins novelle om kortspillets forbandelse. Danserne strålede i grisk kamp om spillebordet – i storslået tåspidskoreografi med hvirvlende trin og psykologisk interessante rollerunder en bevægelig og bedragerisk scenografi – op ad den rødeste kjole. En trumf i Den Kongelige Ballets repertoire.
     
  • Human In Balance, Don Gnu, Bora Bora, Dance House Lemesos (Cypern)
    Juryens motivation: I Human In Balance drejede den runde vippescene hos Don Gnu atter rundt i de mest uforudsigelige vinkler. Her stortrivedes breakdance og stunts i Jannik Elkærs frygtløse koreografi af gøgl og farlig leg – og her accelererede centrifugalkraften til en kraftpræstation. Med dansere fra Cypern, Litauen og Danmark i fandenivoldsk balancekunst uden nødbremse.
Årets Performance
  • Skjult nummer, Cantabile 2
    Juryens motivation: Sms’en tikker ind. Ud i en taxa og af sted med tre andre tilskuere mod en ukendt destination. Skjult nummer bød på lutter overraskelser, når sanseligheden væltede frem i optimal kontakt mellem medvirkende og publikum. Teater med logistisk overskud og blafrende kærlighed. Her skabtes et rum til at lade følelserne løbe frit. En udfordring – og en gave.
     
  • Garden, HIMHERANDIT Productions og Bora Bora
    Juryens motivation: En kanin byder dig op til dans, og dit tøj finder du i munden på en nøgen mand, mens du vandrer rundt i Gardens labyrintiske univers af dybrøde velourvægge. Til sidst står du alene på en tom parkeringsplads, spækket med indtryk fra dette stemningsmættede sanseridt, der dyrker både det mystiske og det gysende. Hele tiden med spørgsmålet: Hvem er du?
     
  • Vrede, Republique
    Juryens motivation: Du sidder på lokum med hørebøffer på uden at kunne se ret meget. Et insekt er ved at kravle ind i øret på dig – lydligt, altså. Ind i din hjerne, dér hvor vreden bor. Fornemmelsen er vildt ubehagelig. Er disse aggressive personer og deres rasende ord til stede på toilettet, eller er de bare stemmer i dit hoved? Vrede var sanseudfordrende anderledes teater.
Årets Skuespil
  • Festen, Republique
    Juryens motivation: Madteater med incest som dessert. Mere modbydeligtkan det næsten ikke blive. Her sad vi lige og hyggede os om bordet, med lækker mad og god stemning, og så væltede det ellers frem med menneskelig råddenskab. Her blev den velkendtehistorie ubehageligt fysisk påtrængende. Vi var ikke tilskuere til Festen, men en del af den – og det var fandeme ulækkert.
     
  • Requiem, Betty Nansen Teatret
    Juryens motivation: 80 ensomme skæbner fra Peer Hultbergs kalejdoskopiske roman blev til en hvirvlende, sammenflettet strøm af eksistenser, ofte lidt forbitrede, men også med strejf af absurd humor. Små mennesker, små som os selv. En menneskekarrusel, hvor vi grinede, blev grebet og gik opstemte ud af teatret efter at have oplevet livet i al dets storslåede beskedenhed.
     
  • Tør aldrig tårer bort uden handsker, Eventministeriet, Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Tre grønne bænke. Mere skulle der ikke til som ramme for rædselshistorien om kærlighed og død i 1980’ernes Stockholm. Jonas Gardells romanværk var kondenseret til en dybt bevægende teaterleg af korte, filmiske scener, hvor otte unge skuespillere med usvigelig indføling gennemlevede historien om AIDS-epidemiens ofre, diskrimination, foragt – og kærlighed.
Årets Særpris
  • Rocky!, Husets Teater
    Juryens motivation: Mere svinsk kunne det næsten ikke blive! Kød på bordet og den grimme virkelighed lige op i sylten på publikum. Sådan var Rocky!. Det var ubehageligt og nødvendigt teater – sat frygtløst på scenen for at give stemme til denne verdens tavse og politisk afmægtige Rocky’er. Her var der frådende vildskab og dødsforagt – og blod, splatter og slagtesvin.
     
  • Jeg løber, Systemet og Det Kongelige Teater
    Juryens motivation: Kan man løbe fra sin smerte, når man har mistet sit barn? Og kan en skuespiller løbe ni kilometer og spille en monolog samtidig? Ja, for Anders Juul var det hele muligt i denne sceniske kraftpræstation af fem kvarters uafbrudt smerteskrig, messet frem i en musikalsk iscenesættelse og en grafisk meddigtende scenografi. En forløsende forestilling om sorg.
     
  • Aftenlandet, Aalborg Teater
    Juryens motivation: Et motorvejscafeteria var den overrumplende skueplads i Aftenlandet, der gav os et kig ind i det forjættede Europa og dets værdier – og måske dets undergang. Her sad vi inde i varmen mellem kaffemaskine og pomfritter, mens virkelige flygtninge udenfor trykkede næserne mod den aflåste glasdør. Provokerende og originalt – og lykkeligt fri for nemme løsninger.