Pressefotos fra Årets Reumert 2022 kan hentes her: https://www.dropbox.com/sh/osg2vsg3zl6n7yc/AABrK6dBHUdOZjxbu0Ip4UfGa?dl=0
Fotograf: Lasse Lagoni

Silas Holst modtog Årets mandlige hovedrolle for sin rå og sårbare rolle som dragqueen’en Lola i Kinky Boots (Det Ny Teater), mens Sarah Boberg modtog prisen for Årets kvindelige hovedrolle for sin stærke præstation i Sandhed og konsekvens (Teatret ved Sorte Hest), da Årets Reumert 2022 blev uddelt her til aften i Odeon i Odense. Årets forestilling gik til Stolthed og Fordom (Betty Nansen Teatret), mens Årets hæderspris gik til skuespiller Søren Sætter-Lassen.

Da årets Reumertpriser blev uddelt her til aften, var det for andet år i træk i Odeon i Odense, mens det var første gang, at værtsduoen skuespillerne Rikke Bilde og Christopher Læssø stod på scenen sammen. De to værter førte publikum gennem et festligt, underholdende show med masser af priser og musikalske indslag, som samtidig markerede fejringen af jubilæumsåret for Dansk Teater 300 år.

Både Betty Nansen Teatrets Stolthed & Fordom og Det Ny Teaters musical Kinky Boots blev årets helt store prismodtagere. Foruden at Silas Holst modtog prisen for Årets mandlige hovedrolle i Kinky Boots, og Simon Kongsted modtog Årets mandlige ensemblerolle for sin rolle i Stolthed og Fordom, løb de to forestillinger med henholdsvis Årets Forestilling og Årets musical/musikteater.

Årets særpris gik i år til AKT1’s nærværsdrama Du vil møde en anden, mens Brancheprisen – Årets teater, den eneste pris som ikke nomineres og vælges af Reumertjuryen, men Dansk Teaters medlemsteatre, gik til Teatergruppen Batida.

Hæderspris til Reumert-veteran
Søren Sætter-Lassen har gennem årene modtaget flere Reumertpriser bl.a. for Årets mandlige hovedrolle samt Årets mandlige birolle. Til aften modtog han Hædersprisen. Prisen gives til en scenekunstner, der gennem mange år har spillet en stor rolle for dansk scenekunst. En aktiv scenekunstner, der ikke bare i den forgangne sæson, men gennem en årrække på enestående vis har bidraget til en positiv udvikling af scenekunsten i Danmark.

Stort antal stærke kvinder blandt prismodtagerne
Kvinderne satte sig på flere af årets priser ved Årets Reumert 2022, og det kom bl.a. til udtryk i Årets instruktør, der gik til Vibeke Vrede for Stormfulde Højder (Odense Teater), og Årets dramatiker, som Rikke Wölck kunne modtage for Maddiker (Folketeatret). Derudover modtog Karin Gille Årets Reumert for Årets scenekunstdesign/scenografi for Terror/is/me, (Odense Teater) og Trine Bastrup Møller løb med prisen som Årets sanger for Valkyrien (Det Kongelige Teater)

Årets talenter
Aalborg Teaters Jeg er vinden udløste en talentpris til både instruktør Camilla Kold Andersen og scenograf Ditte Marie Walther Thygesen. Desuden modtog skuespiller og dramatiker Alexander Mayah Larsen (Som brødre, Teater Grob), skuespiller Clara Ellegaard (Sommer i Tyrol, Folketeatret) og skuespiller Lasse Steen (Sandmanden, Aarhus Teater, Sort/Hvid og Holstebro Dansekompagni) også en af de fem talentpriser.

Se alle årets prismodtagere nedenfor.

ÅRETS PRISMODTAGERE 2022

Hæderpris: Søren Sætter-Lassen

Årets kvindelige hovedrolle: Sarah Boberg, Sandhed og konsekvens, Teatret ved Sorte Hest
Hun kæmper sig rundt i sofamodulernes kamparena, mens hun bliver parmiddagens exorcist og søsterens krakelerede spejl. Med ætsende sarkasme driver hun de andre gennem natten. Tyrannisk ærlig i sin vrede. En kras kærlighedserklæring. Bare fordi hun ved, at vi alle sammen skal dø.

Årets mandlige hovedrolle: Silas Holst, Kinky Boots, Det Ny Teater
»Så så man mig,« synger dragqueen Lola. Det skal vi love for, man gjorde. Han sang, dansede og spillede sig ind i alles hjerter som denne anderledeshedens bestøvlede kønskriger. Sexet, smækker, elegant. Inde bag den glitrende pailletkjole afslørede han en rå, ubehandlet sårbarhed.

Årets kvindelige ensemblerolle: Lone Rødbroe, Romeo og Julie, Vendsyssel Teater
Her var en arketypisk amme med komisk drivkraft. Troede vi. Men så væltede det frem med nuancer af favnende ro, men også med dybe udtryk for omsorgen for Julie – og en besk vished om sit eget svigt. En mangefacetteret fortolkning af et bankende hjerte i en brutal tragedie.

Årets mandlige ensemblerolle: Simon Kongsted, Stolthed og Fordom, Betty Nansen Teatret
Hans høje, smalle krop forførte kvinderne – og bedrog dem. Han greb øjeblikket og lovede guld og grønne skove med sine vilde arme og liderlige løgne. En dæmonisk nærgående præst med vampyrsmasken, dinglende ørering og groteske hofteglid. Grænseløst sexet – og ualmindeligt klam.

Årets danser: Jonathan Chmelensky, Mahlers 3. symfoni, Romeo og Julie, Verklärte Nacht og Giant Steps, Det Kongelige Teater
Bredskuldret, skaldet og lynhurtig i fødderne. Med inderlighed og ro i Mahlers 3. symfoni. Med hidsighed og sorg i Romeo og Julie. Med mild tilgivelse i Verklärte Nacht, hvor han bærer en sammenfoldet kvinde ved sit øre. Kompagniets anfører: Stærk som en gud, smuk som en statue.

Årets sanger: Trine Bastrup Møller, Valkyrien, Det Kongelige Teater
Den mægtige Wagner-storm lagde sig som et sitrende kammerspil mellem far og datter på trappescenen. Så intenst fyldte hun rummet med sin hjerteskærende splittelse mellem kærlighed og pligt, når hendes fængslende og inderlige sopran slog gnister. En bevægende kærlighedskriger.

Årets instruktør: Vibeke Wrede, Stormfulde højder, Odense Teater
Den forbudte lidenskab stjæler sig ind i hver eneste scene af denne begavede og dekadente trilogi om begæret i hedens tåge. Syret, aparte, ulækkert – og dog med lysende stringens i dramatiseringen af den gotiske uhygge. Tre overlegne følelsesstorme med piskestriber og hundeglam.

Årets scenekunstdesign/scenografi: Karin Gille, Terror/is/me, Odense Teater
Attachémapper stod i rækker, mens businessfolk gik travle ned mellem dem. Mapperne var bygninger i New York, og det var 11. september. De afmægtigste sprang ud af tårnene og gled gennem luften i slowmotion. Et æstetiseret terrorvarsel, der knasede som bygningsstøv mellem tænderne.

Årets dramatiker: Rikke Wölck, Maddiker, Folketeatret
Endelig fik den voksne kvinde en stemme i sæsonens feministiske dramatik: Den gamle kvinde, der er træt af at være usynlig – og som udlever sine drømme, mens håret bliver gråt, og veninderne bliver demente. Besk og komikerkontant med sulten lysende ud af de længselsfulde kroppe. Lattermildt med kærligt medsøsterblik.

Årets børne-/ungdomsforestilling: Til ungdommen, Teater V
Det er svært at være teenager! De voksne fatter ikke noget. Her bliver autentiske skæbner en troværdig teatermontage om at være ung og frustreret. Fremragende spillet af unge, musikalske skuespillere med lysende ærlighed, politisk energi og alvor. Med fremtidshåb og lykkefamlen.

Årets musical/musikteater: Kinky Boots, Det Ny Teater
En veldanset og vidunderligt kinky musical med glitter og høje hæle, der fik både mænd og kvinder til at blegne. Men det var også en storslået musical med aktuelle kommentarer til #MeToo og krænkelser af alle, der er anderledes. En modig og bragende flot hyldest til danseglæden.

Årets opera: Valkyrien, Det Kongelige Teater
I tegnestuen hos Wotan-guden blev der trukket streger og lagt planer for menneskene. Denne Wagner-opsætning var en helstøbt konstruktion af stilren minimalisme og overdådigt orkesterbrus. Originalt og raffineret. Tragedien svulmede i stram billedpoesi. Et rørende valkyrieridt!

Årets danseforestilling: Sprækker, Aaben Dans
Så medrivende som et gletsjerskred ude i den natur, det handler om. Så frysende som det hulemenneske, der rører jorden med foden i undren. Så smukt som det insekt, der har inspireret til sartheden i klimadansen. Et opråb i en forladt industrihal. Dansende filosofi uden behagesyge.

Årets særpris: Du vil møde en anden, AKT1
Én skuespiller til én tilskuer. På hvert sit hotelværelse – med øjenkontakt uden at blinke. For måske var vi engang kærester, og det skal vi ikke være mere… Konfrontatorisk og blændende velspillet intimteater om at miste. Overvældende, bittersødt nærværsdrama om kærlighedens melankoli.

Årets forestilling: Stolthed og fordom, Betty Nansen Teatret
En forførende kærlighedsleg med forvirrede kroppe ned ad forventningernes glidebane. Denne forestilling var alt, hvad den skulle være. Frisat og følelsesvibrerende. Formfuldendt og dristig. Bristefærdig af ungt talent. En brusende parringsdans med poetisk inderlighed. Plus tyl.

Brancheprisen – Årets teater: Teatergruppen Batida

Årets talenter:

Skuespiller og dramatiker Alexander Mayah Larsen, Som brødre, Teater Grob. Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København, 2019.
Hans oprigtighed gjorde indtryk, da han brugte sin egen iransk-danske barndom i sin dramatikerdebut om at leve mellem to kulturer. Hans ord blev endnu mere skræmmende, da han selv stod på scenen – intuitiv, livssulten og på vagt. En varmblodet scenekunstner med meget på hjerte.

Skuespiller Clara Ellegaard, Sommer i Tyrol, Folketeatret. Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, 2019.
Hun havde blink i øjet og sikker sans for pointerne i denne muntre rolle. Med enfoldigt blik og sjove, forsinkede reaktioner fik hun pudsige situationer til at opstå på scenen – og latteren til at brage i salen. En skuespiller med musikalitet og timing. Og klare konsonanter.

Instruktør Camilla Kold Andersen, Jeg er vinden, Aalborg Teater. Uddannet fra Kunsthøgskolen i Oslo i 2021.
Hendes iscenesættelse vovede at fortolke teksten i én retning, så forestillingen blev poetisk smuk. I hendes langsomme tempo fik replikkerne en særlig rytme og musikalitet, og hendes pauser gav tekstens gentagelser nogle spændende variationer. Modigt og direkte ind i det dystre.

Skuespiller Lasse Steen, Sandmanden, Aarhus Teater, Sort/Hvid og Holstebro Dansekompagni. Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, 2020.
Han var skrækslagen og paranoid som Sandmandens mulige næste offer. Hans gipsstøvede krop krøllede sig sammen, mens han forsøgte at finde ud af, hvad der var mareridt, og hvad der var virkelighed – i en overleverdans mellem liv og død. En fysisk skuespiller med gnistrende styrke.

Scenograf Ditte Marie Walter Tygesen, Jeg er vinden, Aalborg Teater. Uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København, 2020.
Psykedeliske farver blandede sig med hinanden i gul, grøn, blå og rød, så skuespillerne kunne bevæge sig både til havs, til lands og i fjeldet. Samtidig skabte scenografien en fornemmelse af eksistentiel intethed. Her er en farvesikker scenograf med sans for rummets vildskab.