Sebastian Pico Haynes, Suffer Little Children, Kammerballetten/Paul Lightfoot
Sebastian Pico Haynes, Suffer Little Children, Kammerballetten/Paul Lightfoot. Foto: Bradley Waller
Juryens motivation
Med potent mærkbarhed foldede han mørket ud i det tragiske værk. Han var bomstærk og sårbar på én gang og rummede med sit præcise fysiske sprog alle de følelser, ordene ikke rækker til, når ulykken rammer.
Øvrige nominerede
Astrid Elbo, Waiting Places, Betty Nansen Teatret
Hun var kropsligt impulsiv og fri i fortællingen om at vente. Det stringente og regelbetonede blev ofret til fordel for en uforfængelig og klædelig vildskab, der afslørede et dragende temperament. En generøs danser, der udvidede sit i forvejen høje niveau.
Marcus Alexander Roydes, It’s so cute I’m gonna die, Blaagaard Teater og Gunilla Lind Danseteater
Kontrasterne mellem det pussenussede og uhyggelige blev skåret skarpt, når han gik fra indtagende, sødmefulde hundeøjne til myrekryb-fremkaldende brutalitet. Voldsomt og hensynsløst kastede han sig rundt og smadrede den sukrede overflade og alt det uskyldige.