Fortid og nutid flød sammen i Andreas Dawes poetiske og dybt foruroligende Hitler-monolog, der inviterede os indenfor i bunkeren kort før Førerens selvmord. Den manipulerende mand var snart venligt vanvittig, snart vildt vederstyggelig. Hans ord sprang som gnister og antændte eftertanken. Hitler døde, men den stærke mand lever. Politisk teater, der ætser!

Rhea Leman, Leve livet, Bornholms Teater

Christina Hagen, Med mig selv i mine egne arme, Østerbro Teater

Se kriterierne for at modtage denne pris