Hver en skælven ved læben, hver en trækning ved øjenbrynet talte i denne sjæleflænsende tour de force gennem Victor Hugos roman. På en blotlagt scene trådte historien om godhedens slette betingelser i en brutal verden i forgrunden. Skuespillernes ansigter – usminkede og i nådesløst nærbillede – var eneste effekt. Tre timer med hjertet i halsen. Ikke ét minut for langt.

Jon Fosses tyste tyngde og absolutte gehør for livets grundlæggende spørgsmål blev fornemt udkrystalliseret i et tilfældigt møde på en kirkegård mellem to ensomme hovedpersoner. I gentagelsens små rytmiske skred gestaltedes to liv hver for sig og sammen i forsøget på at finde frem til hvem de var. Et skæbnemøde på kanten af drøm og virkelighed i en gribende påmindelse om, at vi alle skal dø.