Tammi Øst

Hædersprisen 2023

Tammi Øst har gennem årene modtaget flere Reumertpriser. Til aften modtog hun Hædersprisen. Prisen gives til en scenekunstner, der gennem mange år har spillet en stor rolle for dansk scenekunst. En aktiv scenekunstner, der ikke bare i den forgangne sæson, men gennem en årrække på enestående vis har bidraget til en positiv udvikling af scenekunsten i Danmark.

Uddrag fra talen til Årets hædersprismodtager, afholdt af jurymedlem Anne Middelboe:

“Årets hædersprismodtager har et ansigt fyldt med hemmeligheder. Det er noget med munden. Og det er noget med læberne, der straks kan lyse op i et smil – eller vrænge sammen i en hån. Uforudsigeligt og præcist. Når man først én gang har oplevet denne scenekunstner, så er man fanget og forblændet – og formodentlig forført. Der er i hvert fald altid noget på spil med denne skuespiller. Følelserne blafrer altid frit, når hun giver sig hen til en rolle – og til et publikum. (…) uanset hvad du har spillet, så har du altid satset totalt: Tammi på scenen er lig med total indlevelse og total passion.”

Foto: Lasse Lagoni