
Simon Kongsted
Juryens motivation
Hans høje, smalle krop forførte kvinderne – og bedrog dem. Han greb øjeblikket og lovede guld og grønne skove med sine vilde arme og liderlige løgne. En dæmonisk nærgående præst med vampyrsmasken, dinglende ørering og groteske hofteglid. Grænseløst sexet – og ualmindeligt klam.
Øvrige nominerede
Holger Østergaard, Sven fra Randers, Randers Teater
Lars Simonsen, Stormfulde højder, Odense Teater
Kriterier
Se kriterierne for at modtage denne pris
Øvrige nominerede
Holger Østergaard
Sven fra Randers, Randers Teater
Rasende vred på verden var han i denne dødsmesse, men også opmuntrende over for sit alter ego, den gamle kunstmaler, der lå døende i sengen. Hans diskrete dobbeltgængerrolle var egentlig usynlig, men samtidig den med nøglen til både døden og forestillingen. Djævelsk veloplagt.
Lars Simonsen
Stormfulde højder, Odense Teater
Blodet fra den uhumske fødsel driver ned ad hans lægearme, mens han tørrer instrumenterne rene. Hans velovervejede stemme taler uden håb. Nøgternt forudser han barnets umulige fremtid på den usle herregård i lidenskabernes vold. Kvalmende selvdestruktiv og bevægende standhaftig.