
Silas Holst
Juryens motivation
»Så så man mig,« synger dragqueen Lola. Det skal vi love for, man gjorde. Han sang, dansede og spillede sig ind i alles hjerter som denne anderledeshedens bestøvlede kønskriger. Sexet, smækker, elegant. Inde bag den glitrende pailletkjole afslørede han en rå, ubehandlet sårbarhed.
Øvrige nominerede
Nicolai Jørgensen, Jean de France, Grønnegårds Teatret
Søren Pilmark, En folkefjende, Nørrebro Teater og Odense Teater
Kriterier
Se kriterierne for at modtage denne pris
Øvrige nominerede
Nicolai Jørgensen
Jean de France, Grønnegårds Teatret
Et vidunderligt overgivent curlingbarn og en fransk discopåfugl – og i virkeligheden også bare en misforstået dreng, hvis glæde ved alt queer og nyt forblev hjemløs. Et kropsligt festfyrværkeri af vilde danseben. Rørende og følsom – og farlig, når øjnene pludselig skød lyn.
Søren Pilmark
En folkefjende, Nørrebro Teater og Odense Teater
”Fuck jer!” Alle vi, der ikke løfter en finger for at redde verden, krympede os, da hans isolerede idealist revsede os i en flammende no-bullshit-tale. Overrumplende som den pæne mand, hvis stille undren over hykleriet blev til vantro og forbitret resignation, da alt var tabt.