Skuespiller Mathilde Arcel Fock. Foto: Jacob Sprogøe

Mathilde Arcel Fock

Nogen er ude og drikke øl, House of T, Aveny-T

Juryens motivation

Midt i coronaen skabte hun sin egen desperate forestilling om coronaensomheden. Om at blive vanvittig af at sidde derhjemme i sofaen og se serier. Om at ønske sig en kæreste – og et liv. Med grædeperler under øjnene og humor i sokkerne. Uforfærdet begavet og fuld af patos. Og med drømmen om at få en sms fra en tilskuer. Det skal nok lykkes.

Om Mathilde

Mathilde Arcel Fock er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus i 2020.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Operasanger Kari Dahl Nielsen. Foto: Natascha Thiara Rydvald

Kari Dahl Nielsen

Intet, Det Kongelige Teater

Juryens motivation

Hun har på kort tid slået fast, at hun har udstråling og stemmeformat til både det klassiske Mozartrepertoire og til de nye operaer. Senest var hendes Agnes i Intet overbevisende sødmefuld og skrøbelig, indbegrebet af åben og usikker ungdom, da hun forfærdet fulgte gruppens destruktive leg.

Om Kari

Kari Dahl Nielsen er bl.a. uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København i 2016 og Operaakademiet i 2019.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Skuespiller Simon Kongsted. Foto: Rumle Skafte

Simon Kongsted

Den vægelsindede, Aarhus Teater

Juryens motivation

Han besidder det særlige talent at tiltrække sig publikums opmærksomhed på de helt rigtige tidspunkter – uanset om han taler, eller om han udelukkende fortæller med kroppen. Hans høje, magre skikkelse udtrykker sin egen hidsige humor. Da han improviserede en forunderlig dans til musikerens violinspil, skabte han et sjældent moment af markant nærvær.

Om Simon

Simon Kongsted er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2019.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Musicalperformer Søren Torpegaard Lund Foto: Johan Kiltgård

Søren Torpegaard Lund

Oliver!, Det Ny Teater

Juryens motivation

Han debuterede som klog og forelsket dødbiderassistent i The Vampires på Det Ny Teater og fortsatte i Oliver!, hvor han nu foldede sig ud i bedemandsfaget med en ny proletarisk brutalitet, men samme sceniske overbevisning. Hans stærke nærvær, kropslige musikalitet og sikre stemme giver løfter om en klassisk musicalkarriere af de store.

Om Søren

Søren Torpegaard Lund er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i Fredericia i 2019.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Skuespiller Sara Fanta Traore. Foto: Emilia Staugaard

Sara Fanta Traore

Spejlmanden, Mungo Park

Juryens motivation

Hendes energi var hæsblæsende, da hun spillede rollen som den manipulerende og løgnagtige journalist, der skabte fiktion om til virkelighed. Ligesom ham kunne hun hele tiden skifte form – fra det voldsomme til det fortrolige, fra det selvbevidste til det krybende. Smilende og overbevisende – og med sans for at se tilskuerne direkte i øjnene.

Om Sara

Sara Fanta Traore er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2019.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris