Foto: Isak Hoffmeyer
Oskar Salvatore (2024), skuespiller, Lose Yourself, Aveny-T/Akt1 og Tristan og Isolde, Aarhus Teater
Juryens motivation
Hans spændvidde imponerede på flere scener i denne sæson. Fra rollen som den vrede og desperate white trash-fan af rapperen Eminem på Aveny-T til inkarnationen af den romantiske helt Tristan, som iført rustning og sværd også har en blødhed, der gør den tragiske kærlighedshistorie endnu mere fængende og knugende.
Sofie Lohmann (2025), musicalperformer, De Vilde Kaniner, Østre Gasværk Teater
Juryens motivation
I teaterkoncerten om musikgruppen Gnags skilte hun sig ud i en iøjnefaldende rolle, og sikke hun kunne bære den! Bevæbnet med paryk, kaninører, en stærk stemme og charmerende energi skabte hun et uimodståeligt smittende scenenærvær. En på alle måder overskudsagtig optræden, der lod os opleve en ægte stjerne blive født.
Foto: Tommy Frost
Foto: Nadia von Rikka
Laura Helene Hansen (2024), operasanger, Don Juan, Den Jyske Opera
Juryens motivation
Med et voksende stemmemateriale tryllebandt hun os, mens hun havde modet til at sprænge de konventionelle rammer. I Don Juan turde hun gribe sit komiske potentiale i en nyoversat tekst og gøre rollen levende og kontrastfyldt. Det var smidigt og nuanceret over hele spektret – med ekstra potentiale for smaddernuancer i en enorm farverigdom.
Emil Aron Dorph (2025), instruktør, dramatiker og skuespiller, Solar, Aveny-T
Juryens motivation
Med fandenivoldskhed og ømhed bragede han ind på Aveny-T med sin fortolkning af Theis Ørntofts hæsblæsende roman. Man fornemmede en kompromisløshed i hengivelsen til hovedpersonens søgen efter identitet samt et skrivetalent, som væltede ud af mund, hjerne og krop. Momentvis fortabt, men altid med absolut nærvær og en sult efter at mærke livet og ordene i deres mangfoldighed.
Foto: Rasmus Kongsgaard
Foto: Isak Hoffmeyer
Kevan Nirwan Soliman (2025), skuespiller, Djinn, Blaagaard Teater og Dear Evan Hansen, Det Kongelige Teater, Aarhus Teater og Lion Musicals
Juryens motivation
Først overbeviste han i queer-digtet Djinn, der viste splittelsen mellem et marokkansk ophav og en opvækst i Danmark. Som dobbeltminoritet måtte han kæmpe sig frem til sin identitet og seksualitet. Dernæst så vi ham i Skuespilhuset som en irriterende og charmerende energibombe, der tilføjede en ellers ensidig karakter masser af nærvær. Velsyngende og med et smittende smil beviste han også her sit brede talent og store potentiale.
