I år træder to nye medlemmer ind i årets Reumertjury. De nye jurymedlemmer er Alexander Vesterlund, der er teateranmelder på Politiken og Trine Wøldiche som er teateranmelder på Jyllands-Posten. For at skabe rotation træder de to medlemmer som har siddet længst ud af juryen. Derfor forlader Jakob Steen Olsen, teaterredaktør og kritiker på Berlingske og teaterjournalist og kritiker Me Lund juryen.

Vi vil gerne sig tusind tak for Jakob Steen Olsen og Me Lunds mangeårige arbejde og store indsats i juryen.

Alexander Vesterlund er cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, kulturskribent på Politiken siden 2015 – og teateranmelder siden 2018. Udover teater og scenekunst anmelder Alexander Vesterlund også litteratur og musik. Alexander har desuden en baggrund med tv og radio som kulturjournalist i Danmarks Radio.

Trine Wøldiche er uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet. Trine arbejder som teaterkritiker for Jyllands-Posten og har tidligere været teaterkritiker for Dagbladet Information. Trine er desuden redaktionssekretær på ISCENE.dk.

For kontaktinfo på nye medlemmer skriv til juryforperson Rie Hammer på rie@iscene.dk

Læs mere om juryen her; https://www.aaretsreumert.dk/jury/

Juryen består nu af:

Rie Hammer (jury-forperson)
Chefredaktør ISCENE.dk

Lene Grønborg Poulsen (jurysekretær)
Kulturjournalist og tilrettelægger Kræs, Radio4

Lene Kryger
Teaterredaktør Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis

Kathrine Maria Amann
Anmelder Kristeligt Dagblad

Alexander Vesterlund
Teateranmelder Politiken

Sune Anderberg
Journalist og kritiker Kristeligt Dagblad 

Mia Rendix
Ph.d. og mag.art. Underviser i amerikansk litteratur og teater på Aalborg Universitet

Anne Middelboe Christensen
Teateranmelder Dagbladet Information og Teateravisen.dk

Trine Wøldiche
Teateranmelder Jyllands-Posten og redaktionssekretær på ISCENE.dk

 

Line Kirsten Nikolajsen
Radiovært og del af grundlægger-duoen bag scenekunstpodcasten Den 4. Væg

Asker Hedegaard Boye
Teateranmelder og kulturmedarbejder på Weekendavisen

 

Fotokredit:
Lucia Odoom og privat