Den tilknappede Kaptajn von Trapp fik nye, psykologiske dimensioner og et ægte bankende hjerte bag uniformens panser. At disciplinen, den strenge tavshed og snerrende følelseskulde var enkemandens fortvivlede selvforsvar, forstod vi måske først for alvor nu. Et rørende portræt af et såret handyr.

Med sved på panden, opsmøgede ærmer og tilstræbt optimisme var han billedet på samfundets oversete udkantsskæbner som svinebonden Mike. Et stærkt og nuanceret portræt fyldt med viljefast stolthed, hensynsløs stædighed og tavs desperation, når fundamentet skred. Rørende uden at være sentimental, morsom uden at være latterlig. Med stor, uhøjtidelig værdighed.