I en poetisk-musikalsk scenografi indfangede forestillingen den barnlige forundring over den verden, der omgiver os. Karakterernes legende møde med havets mysterier balancerede smukt mellem det morsomme og det eftertænksomme og skabte en omsluttende tryghed, der lykkeligvis aldrig forfaldt til nemme løsninger eller løftede pegefingre.

Indhyllet i en lystæt dome præsenteredes vi for en sanselig genfortælling af forne tiders skabelsesmyte. Det totale mørke blev bogstaveligt talt tæmmet af en visuel magi og levende musik, som forvandlede det potentielt skræmmende til et generøst rum for drømme og fælles åbenbaringer. Smuk balancegang mellem intimitet og kosmisk perspektiv i børnehøjde.