Hun var tvangsægteskabets tavse centrum, men hun var også den uregerlige kvindes vilde flugt. Med panik i blikket og desperation i fødderne flygtede hun fra overgreb og ufrihed. Spurtede, styrtede, løb igen. Sårbarheden var mejslet i hendes sirlige bevægelser. Men det samme var styrken. En erotisk danser i sine følelsers vold.

På smidige bukkeben vred han sig, vaklede, stampede afsted med sin store muskelkrop i tåspidssko. En skygge, en spejling af Peer Gynts indre dæmoner, eller måske Døden selv, der kredsede om sit bytte, klar til at angribe med sine atletiske lemmer. Denne gådefulde dobbeltgænger var frygtindgydende – og vildt betagende.