Sophie Zinckernagel, Aller Dybest Nede, Bådteatret

Sophie Zinckernagel, Aller Dybest Nede, Bådteatret. Foto: Emilia Therese

Juryens motivation

Depressionens greb blev dramatiseret i rå tale og gribende poesi. Ordene forsøgte at hægte sig fast i virkeligheden, men hverdagen og sproget smuldrede i en tilstand af frit fald og opløsning, hvor ingen forstod at række ud eller hjælpe en forpint sjæl.

Øvrige nominerede

Lars Dammark, Sangen om Oda og Anton, teater RUM

Alle aldersklasser blev favnet, og tårerne flød frit i den vedkommende fortælling om et kærlighedsforhold. Ganske usentimental i sit sprog, men rørende i sit indhold, var den i beskrivelsen af to menneskeliv med alle dets skår og skrammer.

Bjørn Rasmussen, Traum, Aarhus Teater og Holstebro Dansekompagni

Arthur Schnitzlers både mareridtsagtige og forførende novella om begær, kink og tabu blev forløst i flydende og svedigt sprog, som smeltede sammen med tid og rum, nat og dag i en tranceagtig mellemtilstand.