Med enestående varme og scenisk generøsitet fortalte newyorker-bøsserne den gribende historie om livet og fordommene i skyggen af AIDS. Nænsomt samlede skæbnerne sig til et storværk om kærlighed og solidaritet. Otte timer i modige mænds selskab. Ikke et minut for langt!

Her fik livsløgnene hænderne til at ryste og blikkene til at slukke. For sex var magt, og vold var hverdag – og alkohol dulmede. Sublimt overlevelsesteater med tæskede følelser til lyden af sangen om Blue Moon. Og med bare fødder, der var vant til smadrede flasker.

Anita var det bramfri centrum, da det vældede op med galde og ubekvemme sandheder fra Underdanmark. I den muntre tragedietrilogi om kampen for en anstændig tilværelse var der ikke medicin mod det dårlige liv eller hjælp til huslejen. Men for fanden, det var godt teater!