SKY66EN, Mikael Fock Production og Aveny-T

SKY66EN, Mikael Fock Production og Aveny-T. Foto: Michael Wilhjelm Fock & Carl Emil Carlsen

Juryens motivation

Et nysgerrigt menneske og en lunefuld kunstig intelligens mødtes i et smukt og uforudsigeligt billeddigt. Med 3D-briller blev vi suget ind i Luise Kirsten Skovs vilde teaterleg med robotten. Dialogen afslørede uhyggelige perspektiver. For hvem har magten i cyberspace?

Øvrige nominerede

Valgaften, Teatret Svalegangen

I et bizart gameshow grinede og klappede vi, mens vi ventede på, at verden skulle gå under. Vi spillede selv rollerne som villigt stemmekvæg, der kunne vælge mellem absurde kandidater i en forvrænget politisk virkelighed. Satiren mindede fælt om noget, vi kender.

Skyggernes Museum, Morten Burian

Dybt nede i en klam kælder komprimerede dramatikeren Jokum Rohde et kvindemord til perfektion: Simon Bennebjerg var guddommelig djævel og Nanna Finding Koppel et tvivlsomt drabsoffer – nøje overvåget af Morten Burians lurende kamæleon. Med gys, pistol og stearinlys.