De stærke karakterer i Henri Nathansens klassiker om familie, religion, skikke og oprør, blev til små mennesker mellem de monumentale tempelbygninger. Her fik vi mulighed for at tænke over – ja, ligefrem smile af – forsoningens mulighed i en tid, hvor freden kan synes forbi.

Med simple og akkurate virkningsmidler blev fortællingen om Danmarks første kvindelige regent dunkel, stemningsfuld og mystisk. Tre stærkt sammenspillede skuespillere vekslede mellem samlet enhed og udtryksfulde individer og gjorde det til et overordentlig helstøbt og sanseligt værk.