
Vibeke Wrede
Juryens motivation
Den forbudte lidenskab stjæler sig ind i hver eneste scene af denne begavede og dekadente trilogi om begæret i hedens tåge. Syret, aparte, ulækkert – og dog med lysende stringens i dramatiseringen af den gotiske uhygge. Tre overlegne følelsesstorme med piskestriber og hundeglam.
Øvrige nominerede
Nathalie Mellbye, A Clockwork Orange, Aarhus Teater
Charlotte Munksø, Jean de France, GrønnegårdsTeatret
Kriterier
Se kriterierne for at modtage denne pris
Øvrige nominerede
Nathalie Mellbye
A Clockwork Orange, Aarhus Teater
Legesygt voldsteater i et dystopisk univers med hvidsminkede voldspsykopater. Her får publikum gåsehud på armene og chokimpulser i hjernen. En dunkende, anarkistisk technoiscenesættelse med jokertiming, sorte øjne og vrængende læber. Bagbundet og metallisk. Vanvittig og væmmelig.
Charlotte Munksø
Jean de France, GrønnegårdsTeatret
Folkeligheden bliver raffineret – og lidt farlig – når den storskrydende overklassedreng får frankofile skørter og latterlige benpositurer. En queerfortolkning med saft og kraft – og sikkert greb om Holbergs drilske dobbelthed. Er det Jean de France, der er til grin – eller os andre?