Christian Hetland, En lykkelig slutning, Aarhus Teater

Christian Hetland, En lykkelig slutning, Aarhus Teater. Foto: Rumle Skafte

Juryens motivation

Han var indtrængende intens i det forbudte i en udfordrende monolog, hvor han bevægede sig sitrende mellem kulsort humor og dyb ensomhed, indestængt skam og blød længsel efter kærlighed og anerkendelse.

Øvrige nominerede

Rikke Westi, Mødrenes Hus, Mungo Park

I sit vidtfavnende og nuancerede portræt af den gravide kvinde gennemlevede hun alt andet end drømmefødslen. Det var både autentisk og mærkbart. Hun lod os komme tæt på, og vi svedte og kæmpede med hende, mens hun ødelagde den romantiske fortælling om den nemme fødsel.

Morten Grove Frandsen, LOL - Laughing Out Lonely, OPE-N

Som en kamæleon sang han frapperende om livet bag skærmen. Depressivt selvskærende ét øjeblik, overstadigt poserende det næste i et portræt af den sammensatte menneskelige stemme i de sociale mediers tidsalder.