Skuespiller Nicolai Jørgensen Foto: Martin Dam Kristensen

Nicolai Jørgensen

Shakespeare in Love, Østerbro Teater

Juryens motivation

Nicolai Jørgensen er en rigtig bræddebisse, hvis tilgang til rollerne udspringer fra en klassisk skuespiltradition. I Shakespeare in Love var han sjov som grisk pengemand, der blev omvendt til teatret. Han er både klovn, komiker og karakterskuespiller med en stemme og krop, der er bygget til det store udtryk.

Om Nicolai

Nicolai Jørgensen er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2018.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Skuespiller Anne Sofie Wanstrup. Foto: Den Danske Scenekunstskole

Anne Sofie Wanstrup

Leve Livet, Bornholms Teater

Juryens motivation

Anne Sofie Wanstrup var rørende som den kor-interesserede datter med det lovligt veludviklede omsorgsgen. Med moden scenisk rummelighed favnede hun både datterens pligtfølelse over for familien og den ulmende frihedstrang. Uforfængeligt, totaldedikeret og ikke uden humor stillede hun sig til rådighed for teksten. Originalt og meget løfterigt.

Om Anne Sofie

Anne Sofie Wanstrup er uddannet fra Den Danske Scenekunstskoles linje i Skuespil i København i 2017.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Skuespiller Cecilie Gerberg Nielsen. Foto: Den Danske Scenekunstskole

Cecilie Gerberg Nielsen

Tom, BaggaardTeatret og Forårsrullen, Odense Teater

Juryens motivation

I Forårsrullen gennemlyste Cecilie Gerberg Nielsens fremragende stemme og intense nærvær forestillingens humoristisk-gakkede dej. Og i Tom brillerede hun bl.a. som den filosoferende Emil Bønnelycke, der flammede så selvforglemmende af ungdommelig livslyst, at man næsten kunne høre revolutionen bruse i hans årer. Ikke sært, at de store roller må stille sig i kø hos hende.

Om Cecilie

Cecilie Gerberg Nielsen er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2017.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Skuespiller Bolette Nørregaard Bang. Foto: Den Danske Scenekunstskole

Bolette Nørregaard Bang

Persona, Aalborg Teater

Juryens motivation

Bolette Nørregaard Bang går fra 0 til 120 på 4 sekunder og er en knivskarp aflæser af menneskelige relationer. Som sygeplejersken i Persona udfoldede hun sin egen usikkerhed og vrede i et fascinerende spil mellem underlegenhed og overlegenhed. Hun har et stort emotionelt råderum med sjælden evne til derinde at styre sin impulsivitet.

Om Bolette

Bolette Nørregaard Bang er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2017.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Dramatiker og instruktør Anna Malzer. Foto: Den Danske Scenekunstskole

Anna Malzer

16:29, Teater Momentum

Juryens motivation

Anna Malzer både skrev og iscenesatte den voldsomt virkende 16:29 på Teater Momentum, som hun i egenskab af kunstnerisk leder har gjort til politisk scene for sin egen generation. Nu gælder det posten som kunstnerisk leder af Mungo Park i Allerød. Vilde visioner, uforfærdet gåpåmod og evnen til at få folk med sig – på scenen og uden for den. Dét har vi brug for i dansk teater.

Om Anna

Anna Malzer er uddannet ved Det Danske Danske Scenekunstskole i København i 2018.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Skuespiller Emil Bak Olsen. Foto: Den Danske Scenekunstskole

Emil Bak Olsen

Finn og de fem fajl, Zangenbergs Teater

Juryens motivation

Børnepublikummet var fuldstændig solgt til denne unge fyr, der viste, hvor svært det er at være sig selv, når man ikke er som de andre. Han dansede og sang i en overlegen præstation af sej retorik, sjove karikaturer og væver kropskomik. Emil Blak Olsen har en ubesværet tydelighed over sit udtryk – pakket ind i charme og blink i øjet.

Om Emil

Emil Bak Olsen er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole Aarhus i 2017.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Nycirkusartsist Anders Björklund

Anders Björklund

Kom dans med mig, Det Lille Teater

Juryens motivation

Den smilende mand lignede en hvilken som helst venlig pædagog i vuggestuen. Men da han kravlede op i sin strap og foldede sine arme ud, begyndte hans tatoverede vinger på ryggen at flyve – og hans legeglade luftdans lokkede tilskuerne med på en ordløs drømmerejse. Poesien og glæden i Anders Björklunds muskelkraft vil kunne føre ham vidt.

Om Anders

Anders Björklund er uddannet i straps og akrobatik fra Akademiet for moderne Cirkus i 2017.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Musicalperformer Monica Isa Andersen Foto: Den Danske Scenekunstskole

Monica Isa Andersen

Den evige ild, Bellevue Teater

Juryens motivation

Med en dronnings ydre værdighed og indre uro debuterede Monica Isa Andersen som Mary Stuart i Den evige ild – en fornem opvisning i musicalkunstens mange discipliner. Hendes stemme var tindrende klar, tolkningen af rollen tydelig og rørende. Og da hun i nederlagets stund sang ”Man taber og man vinder”, stod det klart, at hendes musicaltalent er helt særligt.

Om Monica

Monica Isa Andersen er uddannet fra Musicalakademiet på Den Danske Scenekunstskole i 2018.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris