Dramatiker Sonja Ferdinand Foto: Den Danske Scenekunstskole

Sonja Ferdinand

Klædt af, Aveny-T

Juryens motivation

Hendes barske krænkelsesstykke Klædt af rummede dokumentarreplikker fra unge kvinder, der har været udsat for at få sexbilleder delt på nettet – og fra personer rundt om dem. Alligevel var den velafbalancerede tekst ikke realistisk, men poetisk. Her er en dramatiker, der leger med det stille sprog.

Om Sonja

Sonja Ferdinand er uddannet dramatiker fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2019.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Skuespiller Lue Støvelbæk. Foto: HEIN Photography

Lue Støvelbæk

Stormene, Vendsyssel Teater og Skam 3, Aveny-T

Juryens motivation

Der er langt fra den manipulerende munk i Stormene til den stormende forelskede Isak i Skam3. Men Lue Støvelbæk lyste smukt op, både i den kutteklædte birolle og den hoodieklædte hovedrolle som den søgende teenager, der prøver at finde sig selv, og samtidig må forstå og fortjene sin bipolare kæreste. Skærende rent.

Om Lue

Lue Støvelbæk er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i 2019.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Skuespiller Emma Silja Sångren. Foto: Den Danske Scenekunstskole

Emma Silja Sångren

Apokalypse, Teater Momentum

Juryens motivation

Apokalypse spillede hun kvinden, der brændende ønskede sig et barn, men knap turde føde det. Her afslørede hun sit særlige kropslige performancetalent, mens hun sprintede rundt på scenen. Igen og igen. Med hivende åndedræt og vild dans, indtil sveden dryppede på gulvet. Fascinerende mytisk.

Om Emma

Emma Silja Sångren er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2018.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Skuespiller Mette Klakstein Wiberg. Foto: Den Danske Scenekunstskole

Mette Klakstein Wiberg

Manifest for skrøbelige autoriteter, Aarhus Teater

Juryens motivation

Hun ser sart ud. Men i Manifest for skrøbelige autoriteter viste hun, at hun er bomstærk. Hun demonstrerede også, at hun kunne spille en pige, der blev grimmere og grimmere, men som alligevel smilede. Tvetydigheden er lovende. Eksplosionskraften er indlysende. Her er en kunstner med hemmeligheder.

Om Mette

Mette Klakstein Wiberg er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2018.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Sceneinstruktør Anna Balslev. Foto: Den Danske Scenekunstskole

Anna Balslev

An Education, Østerbro Teater, Revolver

Juryens motivation

Først slog hun benene væk under os med Færdig med Eddy i 2018; så sendte hun os på en fabelagtig følelsesmæssig svingtur i ribberne med An Education. Anna Balslev kan kunsten at fortælle et kompliceret psykologisk drama på en enkel og sanselig måde. Hun omfavner ungdommens eksistentielle tvivl. Bevægende ærligt.

Om Anna

Anna Balslev er uddannet ved Det Danske Danske Scenekunstskole i København i 2019.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Sceneinstruktør Niels Erling. Foto: Emilia Staugaard

Niels Erling

Kunstnerisk leder på Teater Momentum 2019/20 og kunstnerisk leder af AKT1

Juryens motivation

Han er vild og ekspressiv. Optaget af tidens etiske spørgsmål. Med undergangstrilogien på Momentum viste han, at hans fokus ikke kun er den enkelte forestilling, men sæsonens samlede udtryk. At han som kunstnerisk leder af AKT1 har skabt en legeplads for ny dramatik bekræfter, at han har visioner – og kan gennemføre dem.

Om Niels

Niels Erling er uddannet fra Teaterhögskolan i Malmö i 2018.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Sanger Andrea Heick Gadeberg. Foto: Tue Blichfeldt

Andrea Heick Gadeberg

Sanne – The Musical, Live Nation og Langkjær Entertainment

Juryens motivation

Hun har stået på scenen, siden hun var otte år og sunget lige så længe – med rollen som den unge Sanne Salomonsen som det egentlige gennembrud. Med fødderne plantet i gummistøvlerne og nysgerrige hormoner i hele kroppen inkarnerede hendes autentiske rockstemme ungdomsoprørets eventyr og drømme.

Om Andrea

Andrea Heick Gadeberg er autodidakt sanger og skuespiller.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris

Sanger Margaux de Valensart. Foto: Manon Gillet

Margaux de Valensant

Carmen og Idomeneo, Det Kongelige Teater

Juryens motivation

Hendes Frasquita i Det Kongelige Teaters Carmen viste straks, at hun er en dramatisk sopran. Og kort efter stod også hendes lyriske talent i flammer som flygtningepigen Ilia i Idomeneo – blid det ene øjeblik, angst og stolt det næste. Hun er en klangskøn sanger med naturlig sceneautoritet. Spillevende!

Om Margaux

Margaux de Valensart er uddannet fra Institut Supérieur de Musique et de Pédagogie i Belgien i 2018 og Operaakademiet i København i 2019.

Kriterier

Se kriterierne for at modtage denne pris