I den stemningsfulde scenografi og et sublimt integreret musikunivers blev vi som publikum indhyllet i et sorgfuldt og sjælsrørende kammerspil. Vi blev vidner til en betingelsesløs trods over for kroppens forfald og tidens gang, der lod os forlade teatret med et forunderligt melankolsk håb på menneskenes vegne. Særskilt og helstøbt scenekunst.

En universelt aktuel og nøgtern undergangsfortælling om krigens herre-slave-dynamik. Den veltimede forestilling præsenterede os for illusionen om frihed og risikoen for tab af idealer og liv. Lyssætningen styrede uforsonligt vores blikke mod det unge pars uomgængelige skred mod fysisk og emotionel ruin. In-yer-face-teater til tiden!