Fødslen, seksualiteten og døden fik imponerende krop i denne storslåede forestilling. Et hav af dansere flød sammen i flotte velorganiserede helheder, der dannede overvældende baggrund for de fem kraftfulde solodansere. En spektakulær dødsmesse.

Det var malerisk smukt, når danserne, som var de ånder fra fortiden, vævede sig ind mellem hinanden, mens erindringer og nutid smeltede sammen. I samspil med det minimalistiske, nykomponerede musik føltes værket som et betagende sjælespejl, der reflekterede menneskers nærhed og afstand til hinanden.