Hendes lille, pudsige Esther forsøgte ihærdigt at gøre det sindige nordjyske sprog lidt mere fortryllende med sin dybe, nasale stemme og tillærte shaman-udtryk. En rørende outsiderskikkelse, hvis åndedrag smittede og fik os til at falde til ro ude under træerne.

Som en moderigtig tornado af livsglæde buldrede hendes Magdelone ind i komedien. Forstod at spille spillet hjemme i palæet og vandt over sin forstokkede mand med kalkuleret underdanighed. Hun sagde ét, men kroppen viste noget andet: Det eneste, hun ville, var at danse!

Hendes dronning Kristina af Sverige var en lystfuld katolik, der på indtagende vis bedrog både Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt. Hun trådte frem som en kompleks kvinde – ikke som et dydsmønster, men et helt menneske fuld af ambition og begær. Overrumplende komisk.