Strindbergs distingverede kaptajn viste sig at være en manipulerende kærlighedskannibal – småsadistisk i sin omgang med sandheden. Var hans hjerteanfald og dødsangst ægte? Selv i de mest vulgære øjeblikke ville han hellere føre kniven end blotte struben for sin kvinde.

Han gjorde Holbergs antihelt til sin egen. I sin fræsende energiudladning var hans Erasmus stejl, livsfarlig og urimelig i sine krav til den flade landsby. Men han afslørede også en nøgen tvivl, der gjorde opgøret til en kamp på liv og død. Disciplineret og frisat.

Hele den gamle verdensorden brød sammen, da den duknakkede tjeners maske krakelerede og eksploderede i glemte drifter og foragt over stamgæsterne. Med tjenerarmen i vinkel hvirvlede hans nedslidte selvfølelse alt skidtet op fra det bonede europæiske gulv. Mesterligt!